Artikler

Opgør med den socialdemokratiske mand

af Minister for Ligestilling Jytte Andersen Artikel i Aktuelt 17. marts 2000.

Eneforsørgeren er død. Alligevel fungerer samfundet på en lang række områder stadig som om, at han lever i bedste velgående. Og det giver problemer for både mænd og kvinder.

Da vi grundlagde velfærdsstaten i 50erne og 60erne var drømmen om egen bolig og bil det mål, som familien samledes om. Og i familien havde manden tilsyneladende ingen problemer med at få tildelt rollen som "skaffedyret". Tværtimod - en mand med ret ryg skulle kunne forsørge sig og sine, og konen burde ikke og behøvede heller ikke at arbejde - i hvert fald ikke uden for hjemmet. Det var et spørgsmål om prestige. Sådan havde borgerskabet haft det i mange år, og nu var tiden inde til, at arbejderklassen skulle have de samme privilegier.

Det betød, at der var en meget klar arbejdsdeling mellem kønnene - også i de socialdemokratiske hjem. Manden var eneforsørger, og kvinden varetog de huslige opgaver og passede børnene.

Det blev der vendt op og ned på i løbet af 70erne. Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Jeg husker, at mange kvinder i de første år fik deltidsstillinger, og det afgørende nye var, at manden ikke længere var eneforsørger, men dog stadigvæk hovedforsørger i langt de fleste hjem.

Det var da også sådan, at omkring halvdelen af kvinderne så sendt som i 1978 arbejdede i deltidsstillinger. Ti år efter var andelen af kvinder med deltidsarbejde faldet til omkring 1/3, og i dag arbejder kvinder i fuldtidsstillinger i stort set samme grad som mændene.

Hvordan er det så gået vores socialdemokratiske mand med den rette ryg og prestigen? Ja, hvilken betydning har det haft for mænd i almindelighed?

For det første findes den mandlige eneforsørger reelt set ikke længere. Mange mænd er opdraget med et billede af sig selv som forsørger, og er blevet tvunget til at finde sig til rette i en helt anden virkelighed. Man kan ikke hænge sin identitet op på en ikke længere eksisterende virkelighed. Mændene har derfor været nødsaget til at ændre selvopfattelse og udvide deres repertoire.

På arbejdspladserne har tonen ændret sig. Bogstaveligt talt. Skurvognsjargonen holder ikke længere. Den stammer fra en tid, hvor mænd dominerede arbejdsmarkedet som eneforsørgere. I dag, hvor mænd og kvinder ideelt set står side om side på byggepladserne, på kontorerne og i fabrikkerne, kan vi ikke leve med, at normerne fra dengang fortsat får lov til at dominere.

Der er dog stadig helt forskellige forventninger til kvinder og mænd. Lad mig give nogle eksempler. Hvorfor er det stadigvæk hovedsageligt kvinder, der holder fri på barns første sygedag? Hvorfor benytter kvinder i højere grad end mænd orlovsordninger, når undersøgelser viser, at mænd gerne vil deltage i omsorgsarbejdet - også for helt små børn? Hvorfor er en kvinde med lange arbejdsdage en dårlig mor, mens en far, der kommer sent hjem, ikke får hvisket betegnelsen 'en dårlig far' på sig?

En del af forklaringen er naturligvis de meget fastlåste og forstenede opfattelser af mænds rolle, og at normen for, hvad/hvem der er en god arbejdskraft, stammer fra dengang mænd som eneforsørgere ikke havde noget ansvar for familiens omsorgsarbejde.

Vi er nødt til een gang for alle at erkende, at 50ernes og 60ernes socialdemokratiske idealer for arbejdsdelingen mellem kønnene ikke er gangbare længere. Videreudviklingen af velfærdsstaten og udviklingen af ligestillingspolitikken hænger derfor meget nøje sammen. Vores moderne samfund har brug for alle kvinders og mænds ressourcer både på arbejdspladserne og i forhold til det nødvendige omsorgsarbejde. Det må være en fælles opgave at få arbejdsliv- og familieliv til at hænge sammen.

Kvinderne har meldt sig på fuld styrke på arbejdsmarkedet. Men hvis kvinderne skal kunne arbejde på samme betingelser som mændene, og hvis ikke familierne skal knække over, må vi stille krav til, at også manderollen og kulturen på arbejdspladserne følger med udviklingen. Det bliver een af de store udfordringer for de kommende års forstærkede ligestillingsindsats.

Tilbage til Taler og Artikler

tilbage

Skurvognsjargon i computerbranchen.

 

Kvinder, der forsørger mænd

Det ligger i mænds socialisering at de må konfrontere ubehageligheder.

 

 

Eva Kjer langer ud efter Cosmopolitan

Ligestillingsministeren sætter fokus på kvinders seksuelle rettigheder ved møde med FN´s direktør for ligestilling


Min have synger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det var engang et storslået folk! Som nu er gjort til kræmmere og tyveknægte … prangere og direktører